Har du også arvet en gasovn sammen med dit køkken – og er du i tvivl om, hvad den egentlig kan bruges til? Måske har du hørt, at professionelle pizzaioli sværger til gas, men din nabo påstår, at den kun er god til at brænde bagværk på. Sandheden ligger et sted midt imellem – og kan blive din nye vej til saftigere stege, sprødere skorper og lavere energiregninger.

I denne guide dykker vi ned i alt, hvad du skal vide, før du drejer på gasknappen: fra hvilke retter der stortrives i flammevarmen, over sikkerhed og ventilation, til de bedste tricks og stykker udstyr, der forvandler din gasovn til køkkenets hemmelige våben.

Er du klar til at udnytte din ovn fuldt ud – og samtidigt undgå de klassiske faldgruber? Så læs med, og find ud af, om gasovnen er den skjulte perle, du har savnet til både hverdagsretter og weekendprojekter.

Kort svar: Hvad kan (og kan du ikke) bruge en gasovn til?

Den helt korte konklusion er, at en gasovn kan alt det, en almindelig el-ovn kan – og kun det. Flammen sidder inde i kabinettet, så du er begrænset til klassiske ovnmetoder, hvor varmen omslutter råvarerne.

Ja, det kan du bruge den til

• Bage – brød, boller, kager og pizza. Den direkte flamme giver ofte flot, mørk skorpe og hurtig opvarmning af bagestenen.
• Stege – hele kyllinger, svine- og oksekampe, lammeskuldre m.m.
• Grille / gratinere – bruning af lasagne, gratinerede grøntsager eller at give ost et sprødt finish lige før servering.
• Langtidsstege & braisere – grydesteg i støbejern, pulled pork, osso buco og andre retter, der kræver stabil, moderat varme i flere timer.

Nej, det skal du ikke bruge den til

• Som kogeplade – du kan ikke sætte en gryde direkte på flammen; kabinettet er ikke designet til at bære vægten eller ventilere dampen fra kogende væske.
• Direkte friture – sprøjtende olie tæt på brænderen er en brandfare.
• Røge større mængder mad – manglende luftcirkulation kan medføre sod og kulilte.

Typiske retter, der fungerer ekstra godt i gasovn

• Surdejsbrød og flutes med dyb karamelliseret skorpe.
• Napolitansk pizza bagt på pizzasten eller -stål.
• Saftige søndagssteg og sprøde kartofler på bradepanden.
• Ovn­grydestegte grydestykker i støbejernsgryde med låg.
• Gratin­­retter som lasagne, moussaka og mac ’n’ cheese.

Materialer og metoder, du bør undgå

• Plastikbøtter, silikoneforme der ikke er ovn­godkendt, og non-stick pander med plast-håndtag.
• Tynde aluminium­fade placeret for tæt på flammen – de kan vride sig og give ujævn varme.
• Opskrifter, der kræver konstant omrøring eller hurtig temperatur­regulering (f.eks. karamellisering på komfur).

Holder du dig til ovn­­faste materialer og de nævnte tilberedningsformer, får du både den karakteristiske, tørre varme fra gas­flammen og de samme resultater, du kender fra en el-ovn – ofte med lidt mere power og kortere forvarmning.

Sikkerhed, ventilation og korrekt brug

En gasovn er et fantastisk redskab i køkkenet, men den kræver, at du tænker lidt ekstra over sikkerhed og korrekt brug. Følg nedenstående råd, så får du både bedre mad og et tryggere hjem.

1. Ventilation først

• Tænd altid emhætten eller åbn et vindue, når ovnen kører. Gasforbrænding udleder fugt, CO₂ og i værste fald CO, hvis flammen ikke er optimal.
• Hold øje med flammen: Den skal være . Gule eller ru­sende flammer tyder på iltmangel eller tilstoppede brændere-sluk, rens og prøv igen.

2. Vælg de rigtige materialer

En gasovn bliver hurtigere og varmere i bunden end en el-ovn. Brug derfor kun:

• Støbejern (gryder/pander)
• Stentøj og ildfast glas (fade, forme)
• Rustfrit stål eller emalje (bradepander, riste)

Undgå plast, silikone uden højtemperatur-mærkning og non-stick, der ikke er ovn-safe; de kan smelte eller afgive skadelige dampe.

3. Tænding, termostat & strømafbrydelse

Mange moderne gasovne bruger strøm til gnisttænding, lys og elektronisk termostat. Tjek altid brugermanualen, så du ved:

• Om ovnen kan tændes manuelt ved strømsvigt (nogle kan, andre ikke).
• Hvordan du nulstiller elektronikken efter et udfald.

4. Gode vaner, der forebygger ulykker

• Brug aldrig ovnen som rumopvarmer-gasovnen er designet til madlavning, ikke kontinuerlig opvarmning.
• Lugt efter gas: Mærker du den karakteristiske “ægge-lugt”, så luk straks for gassen, luft ud og kontakt en fagperson.
• Hold ovnen ren; fedt og madrester kan antændes og give ujævn flamme.

Vil du samtidig opgradere køkkenets æstetik, kan du hente inspiration til farver, armaturer og småindretning hos Det nyeste indenfor boligmode.

Med god ventilation, det rette udstyr og løbende vedligeholdelse får du en gasovn, der leverer topresultater-helt uden bekymringer.

Praktiske metoder, udstyr og tips til god mad i gasovn

1. Braiser i støbejernsgryde
   Brun kød og grønt på komfuret, sæt låg på, og flyt hele gryden i ovnen ved 140-160 °C. Den omkransende varme giver jævn tilberedning og nul risiko for, at væsken koger over.
2. One-pot-ovnsretter
   Saml alt – fx kyllingelår, rodfrugter og bouillon – i et ovnfast fad. Sæt ind i midter­risten, og lad det passe sig selv. Mindre opvask, og smage der smelter sammen.
3. Færdiggør stege ved lav varme
   Sear koteletter eller oksesteg hårdt på panden, og ryk dem derefter til 90-120 °C i ovnen. Kernetermometeret sikrer rosa midte og ensartethed.
4. Grill/gratinér for sprød overflade
   Skru over på grillfunktion (øverste brænder) de sidste 2-5 minutter. Hold lågen på klem, og hold øje – gasgrillens direkte flamme giver hurtig farve.

Optimér varme og præcision

• Forvarm altid – gasovne når temp. hurtigt, men sten/stål og støbejern skal gennemvarmes (min. 20 min.).
• Ristplacering: Øverste halvdel til gratin/pizza, midten til kager og stege, nederst til langsom braisering.
• Brug et pålideligt ovntermometer; indbyggede termostater kan afvige ±20 °C.
• Stik et kernetermometer i de tykkeste stykker kød – fjern gætværket.

Must-have udstyr til gasovnen

• Bradepande med rist – løfter stegen, så flammen kan cirkulere.
• Pizzasten eller -stål – suger fugt og leverer bund med restaurant-sprødhed.
• Støbejernsgryde (Dutch oven) – uovertruffen til braisering og brød.
• Tykkere bageplader – holder på varmen og mindsker kolde zoner.
• Ovnfaste fade i glas, stentøj eller emalje – til gratin, lasagne og desserter.

Rengøring & vedligehold

Efter madlavning kan du udnytte den resterende varme: Skru op til 260 °C i 10 min. (afbrænding) for at løsne fedt. Sluk, lad køle, og tør efter med varmt sæbevand.

• Fjern krummer fra brænderen for at bevare jævn flamme.
• Kontrollér pakninger og dørhængsler – utætheder giver varmespild.
• Hold pizzasten og støbejern fri for sæbe; skrab og tør i stedet.

Med korrekt udstyr og lidt omtanke kan gasovnen blive dit mest alsidige køkkenredskab – fra simreretter til sprød pizza.